Ligner grævlinen et dyr, der findes?
Morgenen er diset og lige før, da jeg stod og lavede min madpakke, kom en mand med hund forbi mig nede på vejen. Manden snakkede. Ikke med hunden tror jeg, måske med kulden.
Så kom jeg til at tænke på katten, der bor i Knolden (huset jeg boede i til for under et år siden). Den flyttede ind i sommer, dengang var den lille, ikke særligt tam og navnløs. I dag har den fået et navn, Missekatten, hænger ud på de andre beboeres skød og har fået sit helt eget tæppe.
Fra Sydhavnen strøg mine tanker hjem til mosen og tilbage i tid, til lørdag morgen, hvor TDLOA vågnede, helt glad: ”Jeg har lige kildet en mus på maven”, sagde han, helt lang under dynen, ”og ved du hvad, den grinede!”.
Straks skulle jeg høre hele drømmen. I løbet af natten var hele tre dyr flyttet ind hos os: En hund, en dværggrævling og så den grinende mus. TDLOA var ikke til at slå ud den dag. Jeg tror på en måde musen kildede ham på maven.
I øvrigt fremprovokerede dyredrømmen en interessant diskussion, for da TDLOA genfortalte den tilføjede han ligesom henkastet, at det var sjovt at få besøg af et fantasidyr som grævlingen.
Nu kom det frem, at TDLOA tilskriver grævingen samme status som nisser og Lyngby. Sidstnævnte har manden længe fornægtet eksistensen af (=vandrehistorie) og nisser ved vi jo alle hvordan det står til med. "Måske fandtes der grævlinge i 50erne", medgav TDLOA. Men hvad, måske fandtes der også nisser i 50erne.
Vi valgte at inddrage den højeste autoritet (vi kender) på dyreområdet for at afprøve TDLOAs påstand. Min far kender alle blomster og alle dyr, måske fordi han i sin tid blev født i et egetræ i en egeskov ved Limfjorden. Måske fordi han i et parallelt univers er skovløber.
Han kunne meddele os, at han ikke personligt havde set nogen grævling (hvilket i sig selv er suspekt), men at en kvinde i landsbyen (hende med to Husky hunde) havde set en. Min mor, der overhørte samtalen brød dog ind her og gjorde os opmærksom på, at selvsamme kvinde også gik rundt og pralede af at have set en sort stork. Hårdt presset kunne min far bringes til at indrømme, at han ikke med sikkerhed kunne afkræfte TDLOAs påstand.
Og nogle timer senere ringede han for at fortælle, at hans tvivl klart var tiltaget som dagen gik og at han nu faktisk betvivlede pålideligheden af sin kilde.
Tilbage til mit køkken, hvor det tyske koncept om at ”løbe til” (zulaufen) er begyndt at rumstere i mit hoved. I Tyskland er det, som Missekatten gjorde ved beoerne i Knolden og de tre dyr gjorde i TDLOAs drøm, en ting. Nogle gange kommer dyr bare løbende og beslutter sig for at flytte ind. Konceptet siger ikke noget om hvor disse dyr kommer løbende fra eller hvad der motiverer deres valg af hus. Men når først dyret har valgt, består menneskets råderum af dets valg af navn og tæppe.
Da TDLOA rejser sig fra sin søvn og (ret forsovet) møder mig i køkkenet fortæller han, at også han en dag tilløb en familie. Det var i Polen og da døren blev åbnet og man så ham stå der, lukkede man ham sukkende ind og gav ham gullasch. Måske var det her han fik sit (underlige (og måske faktisk lidt polsk klingende)) navn fra.
Hav en god dag folkens.
/menschenkind
Så kom jeg til at tænke på katten, der bor i Knolden (huset jeg boede i til for under et år siden). Den flyttede ind i sommer, dengang var den lille, ikke særligt tam og navnløs. I dag har den fået et navn, Missekatten, hænger ud på de andre beboeres skød og har fået sit helt eget tæppe.
Fra Sydhavnen strøg mine tanker hjem til mosen og tilbage i tid, til lørdag morgen, hvor TDLOA vågnede, helt glad: ”Jeg har lige kildet en mus på maven”, sagde han, helt lang under dynen, ”og ved du hvad, den grinede!”.
Straks skulle jeg høre hele drømmen. I løbet af natten var hele tre dyr flyttet ind hos os: En hund, en dværggrævling og så den grinende mus. TDLOA var ikke til at slå ud den dag. Jeg tror på en måde musen kildede ham på maven.
I øvrigt fremprovokerede dyredrømmen en interessant diskussion, for da TDLOA genfortalte den tilføjede han ligesom henkastet, at det var sjovt at få besøg af et fantasidyr som grævlingen.
Nu kom det frem, at TDLOA tilskriver grævingen samme status som nisser og Lyngby. Sidstnævnte har manden længe fornægtet eksistensen af (=vandrehistorie) og nisser ved vi jo alle hvordan det står til med. "Måske fandtes der grævlinge i 50erne", medgav TDLOA. Men hvad, måske fandtes der også nisser i 50erne.
Vi valgte at inddrage den højeste autoritet (vi kender) på dyreområdet for at afprøve TDLOAs påstand. Min far kender alle blomster og alle dyr, måske fordi han i sin tid blev født i et egetræ i en egeskov ved Limfjorden. Måske fordi han i et parallelt univers er skovløber.
Han kunne meddele os, at han ikke personligt havde set nogen grævling (hvilket i sig selv er suspekt), men at en kvinde i landsbyen (hende med to Husky hunde) havde set en. Min mor, der overhørte samtalen brød dog ind her og gjorde os opmærksom på, at selvsamme kvinde også gik rundt og pralede af at have set en sort stork. Hårdt presset kunne min far bringes til at indrømme, at han ikke med sikkerhed kunne afkræfte TDLOAs påstand.
Og nogle timer senere ringede han for at fortælle, at hans tvivl klart var tiltaget som dagen gik og at han nu faktisk betvivlede pålideligheden af sin kilde.
Tilbage til mit køkken, hvor det tyske koncept om at ”løbe til” (zulaufen) er begyndt at rumstere i mit hoved. I Tyskland er det, som Missekatten gjorde ved beoerne i Knolden og de tre dyr gjorde i TDLOAs drøm, en ting. Nogle gange kommer dyr bare løbende og beslutter sig for at flytte ind. Konceptet siger ikke noget om hvor disse dyr kommer løbende fra eller hvad der motiverer deres valg af hus. Men når først dyret har valgt, består menneskets råderum af dets valg af navn og tæppe.
Da TDLOA rejser sig fra sin søvn og (ret forsovet) møder mig i køkkenet fortæller han, at også han en dag tilløb en familie. Det var i Polen og da døren blev åbnet og man så ham stå der, lukkede man ham sukkende ind og gav ham gullasch. Måske var det her han fik sit (underlige (og måske faktisk lidt polsk klingende)) navn fra.
Hav en god dag folkens.
/menschenkind
RSS Feed