Jeg ligger på maven i min seng på 2A og spiser mandler. Solen når min højre hæl og jeg er det eneste menneske på gården. TDLOA er taget i krig og kommer først hjem i aften. De andre mennesker må være blevet skyllet væk i nat.
"Ey kone", TDLOA vækkede mig da jeg lige var faldet i søvn i nat, "løft rumpen" hviskede han og baksede med noget stort han stod med. Jeg ignorerede ham med øjet på klem et øjeblik, men han gav ikke op: "Kom nu skinkemor".
Jeg kom vaklende op at stå og kort efter lagde vi os tilbage på den luftmadras TDLOA havde lagt under os på sengen. Sådan lå vi lidt i en mild lugt af gummi og kælder, før TDLOA forklarede, at der ville komme et regnskyld i nat. Èn stor vandplade, sagde han, varsling, tsunamiagtige dimensioner. Det er tankeløst bare at lægge sig til at sove med den slags i vente, uansvarligt nærmest. Selvom man bor på første sal.
"Mikka, når vi begynder at flyde i nat, så skal vi huske at styre væk fra motorvejen eller i det mindste padle mod nødsporet", var det sidste jeg hørte, før jeg døsede hen igen.
Jeg er lige vågnet. Vi lader til ikke at være drevet nogen steder og luftmadrassen er flad. Vandstanden ser ud til at være faldet tilbage til hvor den var før vandet kom og hjortene i haven har overlevet.
Hvad laver man på sådan en postapokalyptisk dag? Det overvejer jeg mens jeg spiser mandler og drikker kaffe. Mit hår er kæmpe og jeg har TDLOA's hyggebukser på.
Jeg tror jeg går ud og plukker hyldeblomster. Den første (og indtil videre eneste) fordel jeg har opdaget ved at flytte fra England er, at jeg nu oplever hylden gå i blomst to gange. Og linden.
TDLOA's bedstemor laver verdens bedste hyldeblomstsaft, som TDLOA drak spandevis af, da han voksede op hos dem på gården, tæt på hvor vi er nu. Når han havde kørt traktor i timevis og hjulpet bedstefar med at si sten fra markjorden kaldte farmor de to mænd til sig. Hyldeblomstsaften var sød og kold og blev drukket på høballer i kanten af marken med kiks til.
Men i år kan bedstemor ikke plukke hyldeblomster, fordi hun har slået sit knæ og har fået sit ene ben erstattet med et robotben. Så jeg tror jeg går ud og plukker nogle poser for hende i år. Jeg har fundet gode træer i et læhegn tæt på gården.
Måske vil jeg høre en episode af This American Life imens, fx denne her:
"Ey kone", TDLOA vækkede mig da jeg lige var faldet i søvn i nat, "løft rumpen" hviskede han og baksede med noget stort han stod med. Jeg ignorerede ham med øjet på klem et øjeblik, men han gav ikke op: "Kom nu skinkemor".
Jeg kom vaklende op at stå og kort efter lagde vi os tilbage på den luftmadras TDLOA havde lagt under os på sengen. Sådan lå vi lidt i en mild lugt af gummi og kælder, før TDLOA forklarede, at der ville komme et regnskyld i nat. Èn stor vandplade, sagde han, varsling, tsunamiagtige dimensioner. Det er tankeløst bare at lægge sig til at sove med den slags i vente, uansvarligt nærmest. Selvom man bor på første sal.
"Mikka, når vi begynder at flyde i nat, så skal vi huske at styre væk fra motorvejen eller i det mindste padle mod nødsporet", var det sidste jeg hørte, før jeg døsede hen igen.
Jeg er lige vågnet. Vi lader til ikke at være drevet nogen steder og luftmadrassen er flad. Vandstanden ser ud til at være faldet tilbage til hvor den var før vandet kom og hjortene i haven har overlevet.
Hvad laver man på sådan en postapokalyptisk dag? Det overvejer jeg mens jeg spiser mandler og drikker kaffe. Mit hår er kæmpe og jeg har TDLOA's hyggebukser på.
Jeg tror jeg går ud og plukker hyldeblomster. Den første (og indtil videre eneste) fordel jeg har opdaget ved at flytte fra England er, at jeg nu oplever hylden gå i blomst to gange. Og linden.
TDLOA's bedstemor laver verdens bedste hyldeblomstsaft, som TDLOA drak spandevis af, da han voksede op hos dem på gården, tæt på hvor vi er nu. Når han havde kørt traktor i timevis og hjulpet bedstefar med at si sten fra markjorden kaldte farmor de to mænd til sig. Hyldeblomstsaften var sød og kold og blev drukket på høballer i kanten af marken med kiks til.
Men i år kan bedstemor ikke plukke hyldeblomster, fordi hun har slået sit knæ og har fået sit ene ben erstattet med et robotben. Så jeg tror jeg går ud og plukker nogle poser for hende i år. Jeg har fundet gode træer i et læhegn tæt på gården.
Måske vil jeg høre en episode af This American Life imens, fx denne her:
Hvem ved.
/menschenkind
/menschenkind
RSS Feed